Beskrivelse:
Én pige og 39 sømænd (1965) Dette festlige lystspil har en kendingsmelodi, der i sin tid var utrolig populær - men som mangler et vers! "Næst-sidste" vers slutter nemli' således: ".der var 39 sømænd og een pige, og derfor strøg censuren sidste vers". I 1965 var det nyt og meget vovet, at en pige stak til søs i handelsflåden. Men heldigvis kunne Peer Guldbrandsen og instruktør Annelise Reenberg se, at også piger havde en fremtid på søen, da de skrev filmens manuskript over Else Boyes' bestseller-roman. Moralens rynkede pande er erstattet af det store grin, da den kønne radiotelegrafist, Else (Birgit Sadolin), går ombord på M/S Warrigal, der ejes af den pragtfulde skibsreder, Wilhelmine Jacobsen (Sigrid Horne-Rasmussen). Turen fra Brønshøj til Bangkok - og retur - bliver præcis så festlig som et ærkedansk mandssamfund kan præstere det, når en køn pige ødelægger deres årtusinde gamle enemærker. Poul Bundgaard som kok og smørtenor, i solnedgang på verdenshavene, er uforglemmelig guldalder.
Færgekroen (1956) To glade venner, Erik Hansen (Dirch Passer)og Lars Tofte (Ove Sprogøe), ejer i fællesskab en lille færge, der sejler over en af Danmarks talrige fjorde. De ejer osse en kro, der ligger ved færgens ene kajplads, og som af gode grunde derfor hedder Færgekroen. De deler arbejdet imellem sig, så den ene dag er Erik skipper og Lars er krofar, næste dag er det omvendt. Det er ikke nogen lukrativ forretning vore venner har. Både færge og kro kunne trænge til lidt forbedring, men de hygger sig med deres arbejde midt i Danmarks smukkeste natur. Og helt uvidendeom at nogle meget smarte herrer er ved at trække fremtidens ræs ned over hovedet på dem: En hurtigrute mellem Sjælland og Jylland. En rigtig guldalder-film for hele familien. Alt glider muntert og rørende i ægte50'er tempo, og handlingen vil være aktuel langt ud i fremtiden. Filmens titelmelodi "Færgekroen" var populær og tit ønsket i det daværende Giro 413.
Tre piger fra Jylland (1957) Dette dejlige lystspil er et typisk eksempel på 50'ernes herlige frådseri i skuespillere. Ikke mindre end 22 af datidens danske stjerner medvirker. Selv små biroller er besat med et topnavn. Eller navne som skulle blive top. Fra en middelstor dansk købstad postes tre breve stilet til tre unge piger i Jylland. En præstedatter i Skanderborg, en lægedatter i Århus og en kroejerdatter nær Varde modtager et brev med samme indhold: Pak din kuffert til en måneds ophold. Anvend medfølgende første klasses togbillet til Maribo. Her vil en bil afhente dig. Husk at medbring dette brev. Alle tre piger tager afsted og filmen handler om, hvad der sker den følgende måned, der bliver et forrygende vendepunkt i pigernes liv.
Greven på Liljenborg (1964) Greven På Lijlenborg er en rigtig dejlig dansk "herregårds-film" om den nydelige unge greve, som ejer det prægtige slot, Liljenborg, som selvfølgelig er på falittens rand, men som (selvfølgelig) reddes i filmens sidste minutter, hvor også greven og hans smukke udkårne, går et lykkeligt ægteskab i møde. Har du hørt den historie før?Gennem 1950'erne var dét historien, når en film skulle ha' publikumsucces. Men nu, i 1964, skrantede den. Derfor, for første gang (officielt) i dansk filmhistorie ændrede man hele filmens image før premieren. Ny plakat, nyt program og en ny og mere moderne titel: "Alt For Kvinden". Nu kunne publikum ikke gennemskue handlingen, og filmen var ikke længere en folkekomedie men et moderne lystspil - og dét er den faktisk - også! Farvefilmen "Alt For Kvinden" gik en måned i premierebiografen Saga.
Hurra For De Blå Husarer (1970) Efter sigende skal der ha' været fuld fart på den danske hærs erobringer i århundredeskiftet. Især husarerne skal ha' været "stride". Regimentet holdt moralens fane højt om dagen, og meget meget lavt om natten. Men, et fast forhold og man var en slagen mand! - Således osse i denne festlige film, hvor alt ender i fryd og gammen, men, hvor oberstens oppasser Spjellerup (Dirch Passer) vies som straf, fordi han ikke har hindret oberstdatterens natlige eskapader! - og han havde ikke en chance - fordi: To unge løjtnanter vil gerne i husarregimentet og datteren til regimentets oberst, Charlotte (Lone Hertz), lover at hjælpe dem. Imidlertid er regimentets ritmester forelsket i Charlotte. Han hader rivaler og sætter løjtnanterne på en "prøve"- De skal på ære og en nat tømme 3 flasker champagne og "nedlægge" 2 damer! Dette skændige komplot opdages af præstens døtre, Henriette og Clarissa (begge Susse Wold), men den ene er dog ikke mere hellig, end hun er parat til at ofre sin dyd for at redde en løjtnant. Nøjagtigt det samme er oberstens datter for at redde den anden løjtnant. 2 jomfruer imod 2 husarløjtnanter. - Spjellerup er chanceløs.!
Historien om Hjortholm (1950) Historien Om Hjortsholm er historien om godset, der reddes fra konkurs, da den hyggelige landlæge henter den unge ingeniør til stedet. Ingeniøren hitter ud af at afvande vildmosen, så nyt land kan sælges til husmandsbrug, hvorved den slemme sagfører kan få sine penge og forsvinde fra idyllen.Ingeniøren får komtessen , der selvom hun er mørk, er dansk, dejlig og til hest i al slags vejr.
Peters Landlov (1963) En af "filmheltene" igennem 1950'erne var Ebbe Langberg. Efter at have medvirket i 32 film ville han prøve at være instruktør, og denne film blev hans debut som sådan. Han spiller også Sandy, en af de tre gutter der er
Tag til marked i Fjordby (1957) Der var engang, hvor alle danske provinsbyer afholdt et årligt marked med karuseller, boder, luftgynger, musik, fest og gøgl. Så kom 2.Verdenskrig, og det hele forsvandt. I slutningen af 1940'erne begyndte det så småt igen. Men nu var det de danske kystbyer, der mere mondænt holdt: havnefest. Denne film er baseret på en virkelig hændelse, som fandt sted umiddelbart før krigen.
Det hændte i København (1949) Umiddelbart før Stig Lommer startede ABC Teatret, i 1949, skrev han dette herlige lystspil. Han skriver selv i filmens program: "Det er min anden film, og jeg håber ikke, det også bliver min sidste. - Og jeg håber heller ikke, De håber det - forhåbentlig ikke".
Dyden går amok (1966) En liflig, erotisk komedie om en lille jysk fiskerflække Hu, og tre tovlige københavnere, der ankommer for at gå på jagt. På Hu kro, hvor en livsbekræftende, frodig pige spreder solskin og instinkters rasen, mødes de tre københavnere med de værdigste godtfolk for den specielle Hu'ske indstilling til livet og kærligheden. Efter nogen forbløffende "misforståelser" bliver mødet fugtigt, saftigt og helsebringende, og de tre "formørkede" får nogle urgamle sandheder "at tygge på". Når de tager tilbage til hovedstaden, er de totalt overbeviste om følgende: Når kvinde elsker mand, er det ikke på grund af hans fremragende egenskaber, men fordi han er galskaben i. Og at dette bedst ses gennem Hu's livseleksir, øl og skarp, krydret, hjemmebrygget bjedsk. |
|