Beskrivelse:
Boksen indeholder følgende titler:
Snushanerne (1936) Snushanerne er et festligt, forrygende og spændende lystspil om to film- manuskriptforfattere - der helt har mistet inspirationen - og som sammen med en dejlig pige ved et tilfælde hvirvles ind i en smugleroperation af dimensioner. Hæsblæsende spænding og forviklinger udvikler sig med lynets hast og det kan nok være, at de to gutter får inspirationen tilbage - og pigen rammes alvorligt af Amors pile. . .
Millionærdrengen (1936) Magasin Rowly er en af Londons største forretninger. Op ad magasinets trapper og elevatorer myldrer dag efter dag de tusinder af kunder. Guldstrømmen glider ustandselig gennem alle forretningens kontorer og lokaler for sluttelig at ende i Rowlyernes bank. Men familien Rowly er blevet fattig på medlemmer - der er kun en eneste tilbage, den tolvårige John. Til trods for sin rigdom har han ingen rådighed over sin person. Han har at lystre tante Fanny.
Giftes - Nej Tak! (1936) Under psudonymet Ulla Ironica har forfatterinden Ulla Hempel vundet stort ry, og samtidig megen forargelse, fordi hun med hensynsløs ærlighed skriver sin mening om de ægteskabelige problemer. Hendes nyeste roman, ”Skabningens Herre i Tøfler” er blevet en sensation, den er dagens samtaleemne og bliver revet væk. Tilfældigvis giver denne bog anledning til en meget alvorlig konflikt mellem to unge ægtefolk, der hidtil har levet som et par turtelduer.
Inkognito (1937) Den rige Olaf Brammer er den egentlige ejer af en landsomspændende virksomhed, der driver handel med husholdningsartikler. Men den myndige generaldirektør Schram viger ikke tilbage for at give Olaf Brammer en kraftig reprimande, hvis han vover at handle på egen hånd. Livet er fuldt af skuffelser for Brammer, så han beslutter at rejse bort fra det hele. Han kommer dog ikke længere end til byens udkant, hvor han falder i snak med en ung arbejdsløs kommis, som er på vej til en af Brammers forretninger for at søge en ledig plads. Pludselig får Brammer en idé. Han foreslår den unge kommis, at de bytter roller. Resultatet bliver, at kommissen får Brammers flotte bil, hans overfrakke og en stor sum penge mod at afgive det løfte at holde sig borte et års tid, og Olaf Brammer får ansættelse i en af sine egne forretninger. Her oprinder en helt ny tilværelse med en usympatisk filial- bestyrelse, nye gode venner og en frisk og sød forstadspige. Men den forklædte Brammer bliver også rodet ind i rivaliseringer og fordægtige ting i forretningen. Desuden bliver den arbejdsløse kommis genkendt i udlandet, og mistankerne hober sig op omkring den nye “ekspedient”.
Flaadens Blaa Matroser (1937) En herlig og sprudlende dansk komeide om sol, sø og saltvand og dette miljøs festlige og farverige mennesker. IB SCHØNBERG spiller rollen som radiotelegrafisken, Hjalmar Olsen, der bor i Ny- boder. Han klarer alle skærene for Nyboder-vennerne, når de er i vanskeligheder - til lands eller vands, lige fra søsterens hjertekvaler med den mindre reelle rigmandssøn, fyrbøder-datterens problemer med en pågående mand, til et mytteri der bryder ud på et udenlandsk skib. Hjalmar er en handlingens mand, der altid handler hurtigt - og festligt - godt støttet af galleriet af gæve gutter og søfolk.
Plat Eller Krone (1937) Vi befinder os til en opførelse af ”Gøngehøvdingen” på dukketeater. Dukketeatrets ejer, instruktør og hele skuespillerstab er Erik Steen, hvis forældre har indbudt alle Eriks kammerater til børnebal. Blandt tilskuerne finder vi Herkules, Eriks uadskillelige ven og legekammerat. Mange led binder de to drenge sammen for resten af livet. De to barndsomsvenner havner to vidt forskellige steder i tilværelsen.
Balletten Danser (1938) Kunstmaleren Jørgen har talent men ikke heldet med sig. Hans overbo er balletdanserinde og har måske ikke det store talent, men til gengæld heldet med sig. Fx lover direktør Bang hende at han vil støtte hendes teater, hvis hun selv tager hovedrollen. Else er ikke specielt begejstret for arrangementet og Bangs kurmageri. Jørgen har også et godt øje til den smukke pige, men er for genert til at melde klart ud. Han er heller ikke glad for udviklingen.
Den Gamle Præst (1939) I det mest idylliske Østjylland står kornet højt og flot, mens grev Carl Trolle (Poul Reumert) og hans familie stortrives. Datteren Mathilde og den hæderlige og hårdtarbejdende Preben vil gerne giftes, og de venter kun på, at Mathilde bliver 18, og Preben bliver færdig med sin uddannelse. Men også den dovne og durkdrevne Magnus har et godt øje til Mathilde, og hvad han ikke får, det tager han gerne.
Elverhøj (1939) Kongens nærværelse, hans hofmand Poul Flemming, som elsker Elisabeth Munk, skal være kongens stedfortræder ved brylluppet. Imidlertid hører kongen rygter om, at lensmanden Albert Ebbesen ofte er set ved Elverhøj sammen med en elverpige, og da Ebbesen nu kommer, må han bortforklare sine hemmelige møder med elverpigen over for kongen.
En Lille Tilfældighed (1939) Den unge visesanger Peter Jespersen er kommet hjem fra udlandet og står nu uden engagement. Han henvender sig til direktør Andresen fra Alhambrateatret, men bliver afvist, og Peter forstår af samtalen, at det vil være vigtigt for ham at få en impresario, der kan ordne det forretningsmæssige for ham. Han henvender sig til teateragenterne Bang og Mathisen, hvis motto er: ”Har De talentet, skaffer vi kontrakten”. |
|